Kikærter stegt med grønt og lun hummus
Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kikærter
Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne og sæt dem over i frisk vand. Kog dem møre under låg, uden salt i vandet, ca. 35 minutter. Tilsæt salt og lad dem trække i 5 minutter.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne og afdryp dem. Pil hvidløg og skær det ene i tynde skiver. Skær løg og top i kvarte. Skær squash og peberfrugt i både og hak bladbeder groft.
Hummus
Kom halvdelen af de varme kikærter og 1 dl kogevand i en blender. Tilsæt 1-2 hele fed hvidløg, ½ bæger hummusmix og blend til en cremet hummus. Smag til med olivenolie, hummusmix, salt, peber og citronsaft (gem lidt) samt evt. lidt finthakket chili.
Stegte kikærter og grønt
Varm en pande op med lidt olivenolie og steg resten af kikærterne gyldne. Tilsæt løg, squash, peberfrugt og hvidløg i skiver og steg et par minutter. Tilføj bladbeder og hele cherrytomater og steg kort til bladbederne lige falder sammen. Krydr med finthakket chili, salt, peber og citronsaft.
Servering
Servér de stegte kikærter og grøntsager med lun hummus og en klat yoghurt.