Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling med søde kartofler og rustik salsa

Kylling med søde kartofler og rustik salsa

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke søde kartofler
  • 1 pakke kyllingeoverlår
  • ½-1 agurk
  • ½ bakke cherrytomater
  • 1-2 løg
  • ½-1 chili
  • 1 rød peber
  • 2 lime
  • 1 bæger creme fraiche 18 %
  • 1 bakke purpurkarse

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • sukker

Sådan gør du

Tænd ovnen på 250 grader, gerne varmluft.

Kylling og søde kartofler
Skrub kartoflerne og skær dem i grove både. Læg dem på bagepapir på en bageplade og dryp dem med 3-4 spsk. olivenolie og salt. Læg kyllingen i den ene side, eller på en anden plade og drys med salt. Steg begge dele i den varme ovn. Snit hvidløgene fint. Kom hvidløg ved efter ca. 15 minutter, så de ikke brænder af. Vend både kylling og kartofler undervejs, det skal have 20-25 minutter i alt. 

Rustik salsa
Skær agurken i mini-tern, skær tomaterne i kvarte og hak løgene fint. Hak chilien fint, kassér evt. frø og frøvægge hvis du ikke vil have din salsa for stærk. Skær peberfrugten i fine tern. Vend det hele sammen med saft af 1-2 lime, en smule olivenolie, salt, peber og evt. et nip sukker.

Dressing
Rør cremefraichen med fintrevet hvidløg, salt og peber. Anret den i en skål og top den med klippet karse.

Servering
Servér straks kylling og søde kartofler med rustik salsa og dressing til. 

-