Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt andebryst med rødbedefritter og pastinakcreme

Stegt andebryst med rødbedefritter og pastinakcreme

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • smør

Sådan gør du

Andebryst
Fjern sener fra brysterne. Snit skindet i fine tern uden at skære for langt ned i kødet. Krydr med salt på begge sider af brysterne. Kom dem på en kold pande med skindsiden nedad. Tænd for blusset og lad brysterne stege til fedtet er smeltet fra og skindet er sprødt. Vend brysterne og steg dem i 5 minutter. Tag brysterne af panden og lad dem trække i 10 minutter.

Pastinakcreme
Skræl pastinakkerne og skær dem i stykker på 3x3 cm. Pil hvidløgsfeddene. Kom 2 dl vand og en klat smør i en gryde. Bring vand og smør i kog og kom pastinakker og hvidløg i vandet. Læg låg på gryden og damp pastinakkerne i ca 15 minutter. De skal være helt møre. Purér dem med lidt koldt smør med en stavblender til en glat puré. Smag til med salt og citronsaft.

Rødbeder
Skær de kogte rødbeder i lange "fritter" og steg i godt med olie til de er varme og mørke - enten i ovn ved 180 grader eller på en pande ved medium varme. Krydr med salt og peber, når de kommer op af olien og vend dem med hakket persille.

Salat
Skær salaten i både og marinér i lidt olivenolie og citronsaft.

Servering
Servér skiver af andebryst med rødbedefritter og pastinakcreme. 

-