Kyllingevinger med tzatziki, ovnfritter og bønnesalat
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 agurk
-
olivenolie
-
1 bæger yoghurt
-
1 pose kartofler
-
Evt. paprika
-
2 pakker kyllingevinger
-
Salt og peber
-
1/3 portion tomater
-
1 løg med top
-
1 bundt pralbønner
-
1/4 frisk hvidløg
Sådan gør du
Livretter 4 pers
Uge 2013 - Dag 4
Tænd ovnen på 200 grader.
Kartofler
Skur kartoflerne og skær dem i både. Vend med olivenolie, salt og peber. Kom dem i et ovnfast fad og sæt det i ovnen. Bag kartoflerne gyldne og møre, ca. 30 minutter.
Kyllingevinger
Kom vingerne i et ovnfast fad. Vend med salt og evt. paprika og bag dem sprøde i ovnen 25-30 minutter.
Tzatziki
Riv agurken groft, drys med salt og dryp af i en sigte i 10-15 minutter. Rør yoghurt med fintsnittet hvidløg og peber. Vrid vandet fra agurken og rør den sammen med yoghurten. Smag til med salt.
Grønt
Skyl tomater, bønner og løg. Nip bønnerne og del dem et par gange. Damp dem i kogende saltet vand ca. 2 minutter. Skær tomaterne i tern og snit løget fint. Vend grøntsagerne sammen og dryp med olivenolie, salt og sort peber.
Servering
Servér de sprøde vinger med ovnfritter, tzatziki og bønnesalat.