Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Laks, gnocchi med spinat og feldsalat

Laks, gnocchi med spinat og feldsalat

Opskrift

Ingredienser

  • 400 g laks
  • 1/2 agurk
  • 1 pose (1 kg) gnocchi
  • 3-4 spsk olivenolie
  • 1 citron
  • 300 g frisk spinat
  • salt og peber
  • 1 bakke feldsalat
  • 1-2 tsk dijonsennep

Sådan gør du

Tænd ovnen på 165 grader. Sæt 2 liter vand til gnocchi over at koge i en gryde med låg. Kom spinaten i en stor skål eller balje med koldt vand og skyl den flere gange, til den er helt fri for sand og jord. Fjern evt. de groveste stilke. Slyng den i en salatslynge eller dryp den af på køkkenrulle. Riv skallen af citronen fint og sæt den til side. Pres saften af citronen og rør den med 3-4 spiseskefulde olivenolie, en smule sukker og evt. lidt dijonsennep. Skyl og afdryp feldsalaten. Halver agurken og flæk den ene halve agurk på langs og skær den i skiver. Gem den anden til DAG 5. Vend feldsalat og agurkeskiver med dressingen lige inden servering og krydr med salt. Tjek laksen for ben. Læg den på bagepapir og krydr den med lidt salt og evt. et par dryp olivenolie. Bag den i en forvarmet ovn ved 165 grader i ca. 10-15 minutter, eller til den kun lige akkurat er tilberedt. Tag forsigtigt pæne stykker fisk af skindet med en ske ved servering. Kom imens gnocchierne i rigeligt, spilkogende vand og lad dem koge i 4-6 minutter, eller til de stiger op mod vandoverfladen. Lad dem dryppe af og vend dem med olivenolie. Rist dem på en stor, varm pande i rigeligt olivenolie. Lad dem tage lidt farve og kom citronskal og spinat på panden. Lad lige akkurat spinaten falde sammen og krydr med salt og peber. Server straks laks og gnocchi med spinat og feldsalat.
-