Lammebov på porre med lime, stegte pebre og kapers
Opskrift
Ingredienser
-
½ pose farvede gulerødder
-
2 porrer
-
2 rød peber
-
½ glas kapers i havsalt
-
½-1 løg
-
1 lime
-
1 pakke lammebov med urter
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Skyl grøntsagerne og skræl gulerødderne og skær dem i stave.
Porrer
Rens porrerne for jord. Del dem på midten og kog dem i en anelse vand med salt og olivenolie i 7-8 minutter til de er helt møre.
Peberfrugter
Skær peberfrugterne i kvarte og steg dem ved god varme i olivenolie til de er møre. De må gerne få lidt sorte mærker. Vend dem med skyllede kapers, finthakkede løg og limesaft. Hvis du gerne vil have lidt ekstra sødme i din lime, så skær den over på midten og steg den et par minutter på "kødsiden" sammen med pebrene.
Lam
Steg lammet i 2-3 minutter på begge sider til det er mørt og gennemstegt. Krydr med lidt salt og peber.
Servering
Servér lammet på de kogte porrer sammen med de stegte pebre og de sprøde farvede gulerødder.