Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lammeryg og couscous med grillede squash og peberfrugter og sprød salat

Lammeryg og couscous med grillede squash og peberfrugter og sprød salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 1611 - dag 2 Skær lammeryggen i 4 koteletter ned mellem benene. Drys dem med salt og lad dem temperere. Kom couscous i en skål, tilsæt 5 dl kogende vand, 1 spsk salt og 2 spsk olie, dæk skålen med film og lad den trække i 5-10 minutter. Rør i couscousen med en gaffel for at løsne den lidt. Riv skallen af ½ citron ned i og pres halvdelen af saften over, og smag til. Skær imens squash i skiver på langs, peberfrugten i brede strimler og løg i kvarte. Skær tomaterne i tern og snit ramsløg groft. Skyl, afdryp og flæk salaten i både på langs. Sæt en grillpande over ilden og varm den godt op. Har du ikke en grillpande så bruger du bare en almindelig stegepande. Pensl squash, peberfrugt og løg med lidt olie og gril dem møre på panden, så de får smukt mønster. Drys med salt. Vend tomater og ramsløg i couscousen og smag til med salt og finthakket chili. Pensl lammekoteletterne med lidt olie og steg dem møre på den hede grillpande, krydr med salt, evt. lidt chili og top med kapers. Vend de grillede grønsager i couscousen og server med lammekoteletterne og den sprøde salat dryppet med lidt olie og flage salt. Sanne Venlov
-