Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lasagne med østershatte og 2 slags rødbedesalat

Lasagne med østershatte og 2 slags rødbedesalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Evt. 2-3 hvidløg og chili
  • 1/4 bundt ramsløg
  • 2 løg
  • oliven- el. rapsolie
  • 150 g revet ost
  • 1 pakke friske fuldkornslasagneplader
  • 1 pose rødbeder
  • 1 glas mosede tomater
  • Salt og peber
  • Evt. 1 spsk sennep og kapers
  • 1 bakke østershatte
  • 4-5 dl vand eller grøntsagsbouillon
  • 500 g gulerødder

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 1512 - dag 3 Tænd ovnen på 200 grader. Skur rødbederne og sæt ca. 500 g over at koge. Kog dem møre, ca. 30 minutter, i saltet vand. Gem resten til senere. Pil og hak løgene samt evt. hvidløg og chili. Skur gulerødderne og skær dem i fine tern eller riv dem groft. Kom lidt olie i en gryde og sauter løg, evt. hvidløg og chili, 3-4 minutter. Kom gulerødder ved og steg videre 4-5 minutter, tilsæt de mosede tomater. Kog igennem i yderligere 5-10 minutter. Fjern imens den træede del fra østershattene og kassér den. Riv svampene i mindre stykker og steg dem gyldne på en hed pande i olie. Krydr godt med salt og peber og vend svampene i grøntsagssaucen. Smør et ovnfast fad med olie og kom lidt grøntsags- sauce i bunden, drys med lidt ost og dæk med et lag lasagneplader. Forsæt med sauce osv. Slut af med ost og sæt lasagnen i den varme ovn. Bag den gylden i ca. 25 minutter. Skræl de resterende 200 g rødbeder og riv dem groft eller snit dem i bittesmå tern. Rør en dressing af evt. sennep, 1 fed hvidløg, lidt eddike, salt, peber og olivenolie. Smut skallen af de kogte rødbeder, skær dem i tern og vend de lune rødbeder med de rå rødbeder samt fint snittet ramsløg og dressingen. Hvis du har lidt kapers er de vældig gode sammen med rødbederne. Servér den gyldne lasagne frisk fra ovnen og spis rødbedesalaten til
-