Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med quinoa-majs, radicchiosalat, yoghurtdressing og cashewnødder

Wraps med quinoa-majs, radicchiosalat, yoghurtdressing og cashewnødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger quinoa
  • 1/3 grøn citron
  • 1 bæger cashewnødder (gem halvdelen til dag 4)
  • 1 radicchio (Salat)
  • 1 æble (filipa)
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • 4 stk tortilla-wraps (Gem de to sidste til dag 3.)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • sennep

Sådan gør du

Quinoa og majs
Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde med lidt salt og 3 dl kogende vand. Kog quinoaen under låg i 10 minutter og lad den trække i 5 minutter. 
Skær kornene af majskolberne og vend dem i den varme quinoa imens den trækker. Smag til med lidt citronsaft, salt og olivenolie.

Cashewnødder
Rist cashewnødderne på en tør pande, drys med salt og lad dem køle lidt af. Gem halvdelen af nødderne til dag 4 og hak den anden halvdel groft.

Salat
Skyl radicchio-salaten og del den i blade. Riv æblet og dryp det med citronsaft.

Yoghurtdressing
Smag yoghurten til med presset hvidløg, salt og sort peber samt evt. sennep.

Wraps
Lun wraps'ene på en tør pande og fyld dem, først med et lag radicchioblade, derefter lun quinoa-majs, lidt revne æbler og yoghurtdressing. Drys med hakkede cashewnødder, rul wraps'ene stramt, fold en serviet omkring og spis med fingrene.

HUSK: HÆLD VAND PÅ KIKÆRTERNE OG STIL DEM PÅ KØL TIL I MORGEN.


-