Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Makrel-fishcakes og blomkåls-"couscous" med persille og æg

Makrel-fishcakes og blomkåls-"couscous" med persille og æg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • æblejuice
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Makrel-fishcakes med kartofler
Fjern hoved, skind og ben fra makrellen og del kødet i små stykker. Skyl, afdryp og hak persillen groft og hak ½ løg meget fint. Pil og mos kartoflerne. Vend dem med fintsnittet løg, 1 tsk. sennep, halvdelen af den hakkede persille samt plukket makrelkød i en skål. Krydr med salt og sort peber. Saml farsen med 1 æg og form den til 12 ensartede, runde kager. Læg fiskekagerne på et fad med bagepapir og stil dem på køl 15-20 minutter. 

Æg
Kom 2 æg i kogende vand og kog dem i 6-7 minutter. Afkøl, pil og hak dem fint.

Blomkåls-"couscous" med persille og æg
Skyl og afdryp blomkål grundigt. Pluk den i buketter og kom dem samt stokken i en køkkenmaskine. Hak den til smulder på puls, eller riv den på et rivejern. Vend blomkåls-"couscous" med resten af den hakkede persille, agurk i små tern og ½ finthakket løg. Rør en dressing af reven citronskal og -saft, sennep, salt, sort peber,1 tsk. olivenolie og evt. 1 spsk. æblejuice. Vend dressingen med blomkål og hakkede æg og smag til.

Stegning
Steg fiskekagerne gyldne i 1 tsk. olie på en varm pande, 3-4 minutter på hver side.

Servering
Servér sprøde fishcakes med blomkåls-"couscous".  

-