Nudelsalat med sprødstegt tofu, tamari og grønt
Opskrift
Ingredienser
-
½ porre
-
½ agurk
-
1 brev tamari
-
½ lime
-
1-2 fed hvidløg
-
½ chili
-
1/3 pakke marineret tofu
-
1 pakke brune risnudler
Tjek at du selv har
-
vegetabilsk olie
-
Havsalt og sort peber
-
sesamolie
-
sesamfrø
-
peanuts
Sådan gør du
Grøntsager
Skyl og skur gulerødderne, porren og agurken. Afdryp og snit dem i tændstik-tynde strimler. Jo finere, des bedre.
Dressing
Smag tamari til med limesaft, presset hvidløg og lidt finthakket ingefær og chili (gem lidt til drys). Rør 1-2 spsk. olie i, gerne ristet sesamolie.
Tofu og broccolistok
Skræl broccolistokken og skær den i små tern. Skær også tofuen i små tern og steg begge dele sprøde i rigeligt olie på en varm pande. Drys evt. med 1 spsk. sesamfrø.
Nudler
Kom nudlerne i ½ liter kogende vand og tilsæt salt. Lad dem trække i det varme vand i 3-4 minutter, hæld vandet fra og afkøl nudlerne i koldt vand.
Servering
Vend nudlerne med tamari-dressing og rå, fintsnittede grøntsager. Anret salaten på et fad, drys med sprødstegt tofu og broccoli, og top med lidt ingefær og chili samt grofthakket koriander. Tip: Hvis du har lidt sesamfrø eller peanuts, er det dejligt som sprødt drys på salaten.