Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nudler med kødboller, grønkål og champignon

Nudler med kødboller, grønkål og champignon

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Evt frisk eller tørret chili
  • 1 pakke æg nudler
  • 3 breve soja
  • 1 bakke koriander
  • ½ pose rød grønkål
  • Til stegningen olie
  • 2 porrer
  • 1 pakke hakket okse/gris
  • Salt og peber
  • 1 bakke champignon
  • Et nip rørsukker
  • ½ pose gulerødder

Sådan gør du

Den grønne kasse 4 pers/3 dage Uge 5012 - Dag 2 Grøntsager Skyl og skur grøntsagerne. Skær porrer i tynde ringe og gulerødderne i tynde diagonale skiver. Rib de nederste grove stængler af grønkålen og kassér dem. Skær kålen i grove stykker på 3-4 cm. Skær champignonerne i skiver. Kog vand op til nudlerne. Kødboller Rør det hakkede kød med salt, evt. finthakket chili og 1 brev soja. Skyl og afdryp koriander. Pluk bladene af og læg bladene til side. Hak stilkene meget fint og rør dem i farsen. Form farsen til små kødboller og steg dem gyldne på en varm pande, 2-3 minutter på hver side. Nudler Kom nudlerne i det kogende vand og tilsæt 1 spsk. salt. Sluk for varmen og lad dem trække i 2-3 minutter. De må ikke være for bløde, da de også skal stegs lidt. Sæt imens en wok over ilden, kom olie på og steg alle grønsagerne et par minutter eller fem. Tilsæt soja, lidt eddike, sukker og evt. chili. Vend nudlerne i og smag til. Servering Servér nudelretten i dybe skåle, drysset med koriander og toppet med kødboller. Servér gerne ekstra soja til.
-