Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »


søg efter opskrifter
Søg efter en opskrift her eller brug "tøm køleskabet" til at finde opskrifter med bestemte ingredienser


søg efter ingredienserIndtast op til 3 ingredienser
Ingrediens 1:
Ingrediens 2:
Ingrediens 3:

Ovnstegt kylling med soja og jordskokker

Ovnstegt kylling med soja og jordskokker

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Del kyllingen i halve, hvis du bruger en hel kylling. Gnid kyllingestykkerne med en blanding af reven citronskal, soja og friskkværnet sort peber. Kom kyllingen i et dybt ovnfast fad og sæt det i ovnen i ca. 20 minutter. I alt skal kyllingen stege i ca. 45 minutter. Skur kartofler og jordskokkker og del i både/grove tern. Skyl porrerne og skær dem i tykke skiver. Vend grøntsagerne med olivenolie, krydr med havsalt, kværnet sort peber og timiankviste og kom det hele i fadet til kyllingen. Vend godt rundt med stegeskyen og prop grøntsagerne lidt ind under kyllingen. Pres saften af ½ citron over kyllingen og hæld 1 dl vand i fadet. Bag videre i ovnen og vend jævnligt i grøntsagerne under stegningen, og dryp kyllingen med lidt af stegeskyen. Steg videre indtil kyllingesaften er klar – stik i overlåret for at tjekke - og grøntsagerne møre.

Det skal du bruge:

2 spsk soja
3 spsk olivenolie
1 kg kartofler
3-4 kviste timian
800 g jordskokker
1, reven skal og saft citron
2 porrer
havsalt
sort kværnet peber
½-1 kylling


 
Tilberedningstid: ca. 1 time
Antal personer: 4
print