Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pandestegte andebryster med kartoffelragout

Pandestegte andebryster med kartoffelragout

Opskrift

Ingredienser

Sådan gør du

Kartofler
Skur kartoflerne og skær dem i halve eller tern. Varm lidt olie op i en gryde og sautér kartoflerne heri i 5 minutter, uden at de tager farve. Pil 1 fed hvidløg og hak det fint. Tilsæt hvidløget og steg endnu et par minutter og hæl så vand på kartoflerne, så det står halvt op om kartoflerne. Du må hellere komme for lidt vand ved og evt. spæde til med mere undervejs, end komme for meget vand ved. Damp kartoflerne under låg i ca. 15 minutter.

Andebryst
Rids skindet på andebrysterne på kryds og tværs, helt gennem fedtet, men ikke ind i køde. Drys med salt og læg dem med skindsiden nedad på en kold pande. Sæt panden over blusset og steg ved moderat varme i 8-10 minutter, til fedtet er smeltet fra og skindet har en gylden stegeskorpe. Vend brysterne og steg 8-10 minutter på den anden side. Lad brysterne hvile i ca. 10 minutter inden du skærer dem i skiver eller halverer dem.

Tip: Andebryster kan med fordel grilles. Rids, salt og grill dem i 20-25 minutter, ikke for tæt på gløderne. Derefter skal de hvile i 5-10 minutter.

Bønner og ragout
Skyl bønnerne, nip dem og del dem 2-3 gange. Vend bønnerne sammen med kartoflerne, når kartoflerne er godt møre. Hæld evt. overskydende vand fra, ryst kartoflerne sammen så de knuses let og smag ragouten til med salt, sort peber og lidt citronsaft samt et par dråber olivenolie.

Broccoli
Skær et par centimeter af broccolistokken, skræl det yderste lag af stokken og del broccolien gennem stokken i grove buketter. Steg dem 3-4 minutter ved god varme, i lidt af andefedtet. Krydr med salt og peber, dryp med citronsaft og drys hasselnødder over. 

Servering
Servér kartoffelragouten med stegte andebryster og broccoli med nødder.

-