Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza 1. Kartofler, ansjoser og oregano. Pizza 2. Tomat, squash, hvidløg, ansjos og frisk oregano, s

Pizza 1. Kartofler, ansjoser og oregano. Pizza 2. Tomat, squash, hvidløg, ansjos og frisk oregano, s

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½ bundt oregano
  • 2 pizzabunde
  • 1 squash
  • 500 g kartofler
  • Havsalt og sort peber
  • ½ salat
  • olie
  • 1 pose reven ost
  • ½ portion citrondressing
  • 1 dåse ansjoser
  • Toppen af ½ friskt hvidløg med top
  • 400 g tomat(er)

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 2911 - dag 3 Tænd ovnen på 250 grader. Sæt 2 bageplader ind i ovnen, så de bliver brandvarme. Hvis du har en pizzasten, bruger du naturligvis den. Sæt en grillpande (hvis du har) over varmen for fuldt blus. Skær squashen i både og vend dem med lidt olivenolie, salt og peber. Grill dem letmøre og stribede på panden. Skur imens kartoflerne og skær dem i papirtynde skiver, gerne på en mandolin. Skær tomaterne i skiver og snit hvidløg fint, pluk oreganobladene af stilkene. Fold pizzadejene ud, lad dem ligge på bagepapiret, det går også i ovnen. Drys den ene med ca. halvdelen af den revne ost og læg kartoffelskiverne taglagt ovenpå, dryp ansjosolie over og fordel ca. halvdelen af ansjoserne på pizzaen. Fordel resten af osten på den anden bund. Læg tomatskiverne på, drys med finthakket hvidløg, havsalt og kom de grillede squash på. Dryp med ansjosolie og fordel resten af ansjoserne på pizzaen. Sæt pizzaerne med bagepapiret, på de varme plader/sten, kom dem i ovnen og bag sprøde og gyldne ved god varme, ca. 8-10 minutter. Arranger imens salaten i mindre stykker kom et fad og dryp dressingen over. Drys frisk oregano på pizzaerne og server rygende varme med den grønne salat Sanne Venlov
-