Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quesadillas med spinat og ost

Quesadillas med spinat og ost

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1/2 pose, ca. 75 g reven ost
  • olivenolie
  • Ca. 100 g løg
  • 1 pose spinat
  • Havsalt
  • piri piri sauce
  • 2 fed hvidløg
  • 2 fuldkornswraps

Sådan gør du

Vegetarkassen 2 pers/4 dage Uge 4212 - DAg 2 Grøntsager Skyl spinaten godt og afdryp. Nip de groveste stilke af og snit den groft. Pil og hak løg og hvidløg fint. Tilbered avocadosalsaen (se nedenfor). Quesadilla-fyld Varm en dyb pande op med lidt olie og sautér løg og hvidløg bløde og klare. Tilsæt spinat og lad den falde sammen. Krydr med piri piri-sauce og salt. Dryp godt af i en sigte. Quesadillas Lun en wrap på en tør pande, lad den få lidt farve og vend den. Fordel lidt reven ost og spinaten på wrappen, og drys med et godt lag ost. Læg den anden wrap over og vend. Lad quesadillaen blive gennemvarm og lysebrun. Skær den i lagkagestykker og servér med avocadosalsa. Avocadosalsa med grape og tomat – 15 minutter 1 avocado Ca. 150 g tomater 1 grapefrugt Piri piri-sauce, ca. 1 tsk., eller efter smag Lidt eddike, gerne æbleeddike Et nip sukker Olivenolie Havsalt Flæk avocadoen og fjern stenen. Skær avocadoen i tern og skrab kødet ud af skallen med en ske. Skær tomater i tern. Skær skrællen af grapefrugten med en skarp kniv. Før kniven ned langs lamellerne så du får fine grapefileter. Kom dem i en skål og vend med avocado og tomat. Smag til med piri piri-sauce, eddike, olivenolie, salt og sukker. Servér til quesadillas.
-