Råstegte fennikelpølser på bagt kartoffelkompot og rødkål
Opskrift
Ingredienser
-
1 bakke søde kartofler
-
2-3 fed hvidløg
-
½ roséløg
-
½ bundt persille
-
½ rødkål
-
2 æbler
-
1 pakke rå fennikelpølser
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
mild eddike (fx æbleeddike)
-
smør
-
sennep
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader.
Mash
Skræl de søde kartofler og skær dem i tern på 3x3 cm. Vend dem i olivenolie, 1-2 fed revet hvidløg, salt og peber og kom i et ovnfast fad med bagepapir og bag i 15-20 min. til de er dejligt møre og lidt mørke. Kom kartoflerne i en skål og rør sammen med smør, finthakket løg og hakket persille. Smag til med salt og peber.
Salat
Snit rødkålet og æblerne supertyndt med en skarp kniv. Lav en dressing af ½ dl æbleeddike, ½ dl olivenolie, salt og peber samt 1 fed revet hvidløg. Hæld dressingen over salaten og anret på et fad.
Pølser
Steg pølserne på en middelvarm pande i lidt olie i 10-12 min. Husk altid at gennemstege rå pølser.
Servering
Servér pølserne på den varme kompot og salaten ved siden af og sørg endelig for at få en masse dressing med fra salaten. En lille klat sennep ville heller ikke gøre noget.