Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Risifrutti med gratineret æble

Risifrutti med gratineret æble

Opskrift

4-6 personer

Ingredienser

  • 75 g muskovado rørsukker
  • 3 dl drænet yoghurt
  • 1 citron
  • 1-2 dl vand
  • 2 æbler
  • 100 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 150 g grødris
  • 7-8 dl mælk

Sådan gør du

Risdesserter er bare dejlige. Denne version er noget lettere end den traditionelle ris à la mande og meget velsmagende. Risifrutti kan selvfølgelig også serveres med en klassisk kirsebærsovs. Skyl risen og kog i vand til dette er næsten opsuget. Tilsæt mælk og den flækkede vaniljestang skrabet fri for korn (gem vaniljekornene) og lad simre under låg, til grøden er fast, uden at risen er kogt helt ud. Rør sukker og vaniljekorn i grøden. Afkøl helt og vend grøden med drænet yoghurt til en blød og dejlig konsistens. Gratineret æble: Tænd ovnen på 175 grader. Skær æblerne i fine tern. Kom i fad, dryp med lidt citronsaft og drys med muscovadosukker. Bag i ovnen i 10-15 minutter. Arranger lidt gratineret æble i små glas, kom vaniljerisen ovenpå og slut af med lidt æblelage.
-