Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ristet kuller med både af søde kartofler og sprøde rødbeder

Ristet kuller med både af søde kartofler og sprøde rødbeder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • olivenolie
  • 500 g søde kartofler
  • 1½ spsk flydende honning
  • Til stegning: olie
  • salt
  • 500 g rødbeder
  • 300 g, med skind, kullerfilet
  • 1/4 dl balsamico
  • 2 fed hakkede hvidløg

Sådan gør du

3 måltider til 2 personer Dag 1 Uge 5010 Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i både. Vend dem med olie, salt og hakket hvidløg, bred dem ud på bagepapir på en bageplade og steg dem i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, eller til de er møre. Afslut evt. med grill, så de får lidt farve, men hold øje. Rør imens balsamico, honning og olivenolie sammen. Skræl rødbederne og skær dem i ultra tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Vend dem i dressingen og lad dem trække indtil servering. Smag til med salt. Tjek fisken for skæl og ben og skær den i 2-4 flotte stykker. Steg den med skindsiden nedad i lidt olie på en varm pande. Tryk den godt ned med en palet, så skindet er sprødt over det hele. Lad den stege næsten færdig på skindsiden, tag panden af varmen, vend fisken og steg den færdig på eftervarmen. Krydr den med salt og servér den med søde kartofler og sprød rødbedesalat.
-