Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Romanescokål i kokos og Aarstidernes karrymix med brune ris

Romanescokål i kokos og Aarstidernes karrymix med brune ris

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Evt. chili
  • 400 g brune ris
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 bæger Aarstidernes Karrymix
  • olie
  • Fintrevet skal og lidt saft af ½ citron
  • 4 stængler bladselleri
  • havsalt og peber
  • 2 forårsløg
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

Vegetarkassen Uge 0512 - dag 1 Skyl risene i koldt vand og kom dem i 8 dl kogende usaltet vand. Kog i 20-25 minutter og lad dem trække under låg i 5 minutter. Krydr med salt. Gem ca. halvdelen af den kogte ris til dag 3. Skyl forårsløg, bladselleri og romanescokål og afdryp. Snit forårsløg og hvidløg i tynde skiver, og skær bladselleri i skrå skiver, (tag ca. halvdelen fra og kom dem i en skål). Pluk romanescokålen i mundrette buketter og skær stokken i stave/stykker på størrelse med selleri. Sauter grøntsagerne i olie i en stor, varm gryde. De skal ikke tage farve, men blive let møre og dejlige, ca. 5 minutter. Imens: Vend de rå bladselleri med lidt reven citronskal og et par dråber saft, olie, salt og evt. chili. Drys de varme grøntsager i gryden med 2-3 spsk karrymix, rist det af og tilsæt 1 dl vand og kokosmælken. Kog igennem og smag til med citronsaft, salt og evt. mere karrymix og/eller chili. Servér romanescokål i kokos og karry med brune ris, top med friske bladselleri og giv evt. en god chutney til.
-