Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Samosas med kartofler, karry, spinat og raita*

Samosas med kartofler, karry, spinat og raita*

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 bæger yoghurt naturel
  • Rigeligt olivenolie
  • 400 g kartofler
  • 25 g smeltet smør
  • 1 bakke cherrytomater
  • salt
  • 1 pose spinat
  • ½-1 bæger madraskarry
  • ½ pakke forårsrulledej
  • 1 tsk. knust spidskommen
  • 1/4 pose gulerødder
  • 3 fed hvidløg

Sådan gør du

Verdenskassen 1 pers/4 dage Uge 1413 - Dag 4 Samosas Skrub kartoflerne og kog dem møre i saltet vand. Dryp dem af og lad dem køle en smule. Skær dem i tern på ca. 1x1 cm. Skyl imens spinaten grundigt og kassér de groveste af stilkene. Skær hvidløgene i tynde skiver og rist dem i olivenolie på en varm pande. Det må gerne blive let gyldent. Kom spinat ved og lad den falde sammen. Krydr med salt og kom den i en si, så væden kan dryppe af. Steg kartoflerne i mere olie på den varme pande. Lad dem gerne mose lidt ud. Smag til med salt og karry og tilsæt spinat. Lad fyldet køle. Fold forårsrulledejen på midten. Pensl med smør i mellem de to lag. Kom lidt fyld på dejen og fold dejen sammen til trekanter. Pensl med smør hvor du kan komme til det ? Steg samosa’erne i rigeligt olie på en varm pande, til de er gyldne – eller pensl dem med ekstra smør og bag dem gyldne i ovnen ved 200 grader. Raita Hak 2-3 cherrytomater fint og rør dem sammen med yoghurt og spidskommen. Smag til med salt. Skræl gulerødderne og skær dem i stave. Servér samosas med gulerødder, tomater og raita.
-