Søg
Menu
Fav.
Favoritter

*Skinkewok med rød karry og brune ris

*Skinkewok med rød karry og brune ris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½-1 bæger rød thai karry
  • 1 dåse, 400 ml kokosmælk
  • 300 g pastinakker
  • 1 pakke, 400 g (i tern) skinkekød
  • 1 pose, 500 g (Gem halvdelen af de kogte rid til dag 3) brune jasminris
  • 1 løg
  • 1 spsk. olie
  • Salt og peber
  • 1/3 del (ca. 3 stk) stilke bladselleri
  • 1 bakke champignon
  • 250 g gulerødder
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

Ris Skyl risene i koldt vand og sæt dem over 1,2 l kogende vand uden salt. Kog dem under låg, ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering. Gem ca. halvdelen af de kogte ris til dag 3. Grøntsager Pil løg og hvidløg. Skur gulerødder og pastinakker, skyl bladselleri, rens champignon. Hak løg og hvidløg. Skær rødder, bladselleri og svampe i tynde skiver. Wok Dup kødet med papir. Varm lidt olie op i en wok og brun kødet godt af. Tag det op af wokken og tilsæt grøntsagerne. Steg dem et minut eller to, drys med rød thai karry og vend godt. hæld 2 dl vand på, kog op og tilføj kokosmælk. Kom kødet i og kog kort igennem. Smag til med salt, rød karry og peber. Servering Servér skinkewokken med kogte ris.
-