Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spinattærte med bacon og salat

Spinattærte med bacon og salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke tærtedej
  • ½ agurk
  • 1 hjertesalater
  • * olivenolie
  • 1 pakke, 150 g bacon
  • * Salt og sort peber
  • 4 æg
  • ½ citron
  • 1 pose, 300 g spinat
  • 3-4, ca. 250 g tomater
  • 1/3 bundt forårsløg
  • * 1-2 dl vand eller mælk
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

Dag 3 Tærtedej Tænd ovnen ved 200 grader. Rul tærtedejen ud i en tærteform. Prik den med en gaffel og forbag den i ca. 10 minutter til den bliver gylden. Tærtefyld Skær baconen i små tern og steg dem gyldne og sprøde på en varm pande. Tag dem af panden og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Gem lidt af fedtstoffet i panden. Skyl spinaten i en stor skål koldt vand, nip de groveste stilke fra og sving spinaten fri for vand i en salatslynge eller et rent viskestykke. Pil hvidløg og hak det fint. Hak spinaten groft og steg den ved høj varme på panden i lidt af baconfedtet. Tilsæt hvidløg. Steg et minut og smag til. Kom spinaten i en sigte og lad den dryppe af. Pisk æg med vand eller mælk, salt og peber. Bag tærten Pres resten af væsken fra spinaten og vend den i æggemassen. Fordel æg, spinat og bacon i den forbagte tærtedej og sæt den tilbage i ovnen. Bag den gylden og fast, det tager ca. 15-20 minutter. Salat Skyl og afdryp salat, forårsløg, tomater og agurk. Pluk salaten i mindre stykker, skær tomater og agurk i skiver og løget i papirtynde skiver. Anret det hele på et fad og dryp med citronsaft, olivenolie samt salt og peber. Servering Servér den varme tærte med sprød salat.
-