Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprød torsk med grov mos, grøn salat og yoghurtdressing

Sprød torsk med grov mos, grøn salat og yoghurtdressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

KokkeKassen Uge 0412 - dag 1 Tag fisken ud af køleskabet. Gå fisken efter og fjern eventuelle små ben og del den i 8 mindre stykker. Skur eller skræl kartofler og jordskokker, pil hvidløg og kog det hele mørt i vand uden salt, ca. 20 minutter. Vask porren og skær den i skiver. Tilsæt porrer til kartoflerne når halvdelen af kogetiden er gået. Skyl imens salaten, gem halvdelen til dag 3 i en pose i køleskabet,, afdryp og pluk den i mindre stykker. Skær tomaterne i tynde både eller skiver. Stænk med lidt god eddike og olivenolie. Smag yoghurten til med havsalt og sort peber, evt. lidt knust hvidløg og citronsaft (del citronen på langs og skær den ene halvdel i både og server dem til de stegte fileter) Resten bruger du til yoghurtdressing. Hæld vandet fra de møre kartofler m.v., men gem lidt, og mos dem med et piskeris eller en elpisker. Tilsæt lidt kogevand, til passende konsistens, og smag til med olivenolie, reven skal og citronsaft, godt med salt og peber. Vend fiskestykkerne i groft mel og steg dem sprøde i olie og evt. smør på en middelvarm pande. Server de sprøde torskefileter med grov mos, salat og yoghurtdressing. HUSK: HÆLD VAND PÅ BÆGERET MED DE HVIDE BØNNER OG LAD DEM STÅ PÅ KØL TIL DAG 2.
-