Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprødstegte fishcakes med grillede asparges og spidskål

Sprødstegte fishcakes med grillede asparges og spidskål

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 tsk. karry
  • til stegning rapsolie
  • sort peber
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 æg
  • 1, saft og fintrevet skal citron
  • 1 lille knold ingefær
  • 600 g langefilet
  • Havsalt
  • 1-2 spsk. hvedemel
  • 1 bundt asparges
  • 1 dl sesamfrø
  • 1-2 spsk. mælk

Sådan gør du

Soigner langefileten og hak den fint med en kniv, alternativt kan den blendes hvis man ønsker en finere fars. Rør kødet sejt med lidt salt, tilsæt derefter sammenpisket æg og juster konsistensen med mel og mælk. Krydr med karry og ingefær og form farsen til små frikadeller. Vend dem i sesamfrø og steg dem gyldne og sprøde i rapsolie ved moderat varme. Knæk enderne af aspargesene, og steg dem 1-2 minutter på en grillpande eller grill. Klargør spidskålen, og skær den i tynde strimler, smag til med saft og skal af citron, salt, peber og olivenolie, og vend de grillede asparges i. Server de sprødstegte fishcakes med asparges- og spidskålsalaten samt lidt groft brød.
-