Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt Alaska laks på sprød polenta med syltede tomater og majssalat

Stegt Alaska laks på sprød polenta med syltede tomater og majssalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 3411 - dag 1 Kom eddike, sukker, spidskommen, hakket hvidløg og ingefær i en gryde og kog det op. Skyl tomaterne og halver dem, kom dem i en skål og overhæld dem med den kogende eddikelage. Lad dem trække imens du tilbereder resten af retten. Del laksen i portionsstykker, dup den med papir og drys med salt og reven limeskal. Pil majsene og kom den i kogende saltet vand, kog ca. 5 minutter og afkøl. Nip bønnerne og skær dem i små stykker. Damp dem i kogende saltet vand, ca. 1 minut. Afkøl. Skær peberfrugten i små tern. Skær kornene af majsene med en skarp kniv og kom dem i en skål. Vend bønner og peberfrugttern i og smag til med knust hvidløg, ingefær, limesaft, olivenolie og hakket mynte. Skær polentaen i 1 cm tykke skiver, pensl dem med olivenolie og steg dem gyldne og sprøde på en grill- eller stegepande. Varm en stegepande op med lidt olie og steg laksestykkerne gyldne på skindsiden, ca. 5 minutter. Vend dem, sluk for varmen og lad dem trække 1 minut. Træk forsigtigt skindet af laksestykkerne og kom dem over på 4 tallerkner. Læg de sprøde polentaskiver ved siden af og top dem med lidt syltede tomater. Server majssalaten til. Sanne Venlov
-