Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt flæsk med rødbedekornotto og marinerede rødbeder og æbler

Stegt flæsk med rødbedekornotto og marinerede rødbeder og æbler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke stegeflæsk
  • ½ pose reven gouda ost
  • 1 pose rødbeder
  • Olie, eddike, Salt og peber
  • 250 g æbler
  • 300 g rødløg
  • 1 pose perlespelt

Sådan gør du

Den grønne kasse 4 pers/3 dage Uge 5013 - Dag 2 Flæsk 3-5 timer før, eller helst dagen før, drysser man det ferske flæsk med 2 spiseskefulde groft salt og gnider det ind i kødet. Læg det i et fad i køleskabet. Tør flæsket af for salt og læg det tæt på en rist over en bradepanden. Steg det ved 180 grader, til flæsket er sprødt, ca. 35 minutter. Hæld fedtet fra undervejs, men gem lidt. Perlespelt Skyl perlerne og kog dem møre i rigeligt vand med salt, ca. 20 minutter. Hæld vandet fra. Rødbeder Skyl rødbederne og kom 2/3 af dem i en gryde med kogende vand. Kog dem møre i ca. 25 minutter. Skræl resten af rødbederne og skær dem i papirtynde skiver. Skær også æblerne i tynde skiver og mariner begge dele i lidt eddike, olie, salt og peber. Kornotto Pil løgene og hak dem. Smut skallen af de kogte rødbeder og skær dem i tern. Sauter løg i lidt olie til de er klare, tilføj rødbedetern og steg et par minutter. Vend perlerne i, tilføj lidt vand og den revne ost. Smag til med salt, peber og lidt eddike. Servering Servér rødbedekornotto med marinerede rødbeder og det sprøde stegte flæsk.
-