Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt kyllingebryst med karry og kokosmælk

Stegt kyllingebryst med karry og kokosmælk

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1-2 spsk. korma-karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 squash
  • 380 g kyllingebryst
  • 400 g brune himalayaris
  • Salt og peber
  • 1 bundt broccoli

Sådan gør du

Livretter I og Livretter II Uge 2011 - dag 2 Start med at skylle risene godt i et par hold vand for at fjerne støv og urenheder. (Lad den gerne stå i rent vand et par timer før den koges. Det er med til, at risene bliver bedre til at suge væske til sig.) Kom dem i 8 dl kogende vand i en gryde. Kog i 20-25 minutter og lad dem trække under låg i 5 minutter. Krydr med salt. Brun kyllingebrysterne på en varm pande med lidt olie. Når de er godt brune på begge sider, tilsæt karrypasta og fordel det på brysterne. Vend rundt et par gange og tilsæt kokosmælk. Lad det småsimre på panden, gerne under et låg, der passer til pandens størrelse, i 7-10 minutter, så kødet er gennemstegt. Ellers hold øje med, at panden ikke løber tør for væske (tilsæt da evt. lidt vand). Skær peberfrugt og squash i grove tern på ca. 1-2 cm og kom ned på panden og vend rundt sammen med sovs og kyllingebryster. Lad grøntsagerne synge med et par minutter, så de stadig er sprøde ved servering. Smag til med salt og peber. Skær broccoli ud i buketter og damp i 1 dl vand med salt, i 2-3 minutter. Server kylling sammen med ris og dampet broccoli Søren Ejlersen
-