Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt tofu og lun salat af hvide bønner, søde kartofler peberfrugt og spinat

Stegt tofu og lun salat af hvide bønner, søde kartofler peberfrugt og spinat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Vegetarkassen Uge 0812 - dag 2 (og dag 3) Hvid bønnesalat: der bliver en stor portion salat af de 300 g bønner. Salaten deles over to dage, dag 2 og 3. tilbered hele portionen på dag 2 og spis den kold på dag 3 med de ristede auberginer. Hæld vandet fra de hvide bønner og sæt dem over i friskt vand, evt. med gulerødder, hvidløg og laurbær. Kog dem møre, i ca. 30 minutter, sluk for varmen og tilsæt 1 spsk salt. Skær imens tofuen i tynde skiver eller tern på 2x2 cm og kom dem i et fad. Rør en marinade af soja,1 knust fed hvidløg og 1/3 hakket chili, og lad dem trække i 30 minutter, gerne længere. Lad halvdelen, til dag 4 ligge i marinaden og opbevar dem på køl. Skur imens de søde kartofler og skær dem i tern på 2x2 cm. Pil og snit imens løg og 1 fed hvidløg i tynde skiver, og skær peberfrugten i strimler. Varm en pande op med lidt olie og steg de søde kartofler let møre og tilsæt løg, hvidløg og peberfrugt. Steg til alt er mørt og let karamelliseret(fået farve). Rør en dressing af reven skal og saft af 1 bergamotte, 1 fed knust hvidløg, 1/3 fint hakket chili, salt og pisk olien i. Halver cherrytomaterne og skær agurk i små tern. Hæld vandet fra bønner, vend dem med stegte løg og pebre, cherrytomater, agurker samt dressing og smag til med salt og evt. mere chili. Steg tofuen i olivenolie på en pande, ved middelsvag varme, 5-7 minutter på hver side og server den til. Servér bønnesalaten lun med sprød tofu, eller som Dag 3 kold med asiatiske hotdogs.
-