Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svinekoteletter med varm kartoffelsalat, salat af appelsin/fennikel samt agurkesalat

Svinekoteletter med varm kartoffelsalat, salat af appelsin/fennikel samt agurkesalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • Lidt olivenolie
  • 1 kg kartofler
  • 200 g løg
  • Salt og peber
  • 2 appelsin(er)
  • 1-2 spsk. sukker
  • 500 g nakkekoteletter

Sådan gør du

Livretter II Uge 1211 - dag 4 Pak koteletterne ud af pakken og drys med salt. Pil løg og skær dem i små tern. Skræl og skær også kartoflerne i tern, ca. 1,5 x 1,5 cm. Sautér løg og olie i en gryde. De skal ikke tage farve, dvs. det må ikke blive for varmt. Hæld kogende vand på, så det står 2/3 op om kartoflerne, læg låg på gryden og dampkog dem møre i ca. 15 minutter. Skyl fennikel og agurk, skær dem i papirtynde skiver på et mandolinjern og vend dem sammen. Riv skallen af 1 appelsin og pres saften over skallen ned i en lille skål. Rør med salt og peber og lidt olie. Skær den anden appelsin fri for skal og den hvide pulp og skær i tynde skiver. Vend fennikel, agurk og appelsinskiver med dressingen og smag til. Steg koteletterne på en varm pande i lidt olie, 2-3 minutter på hver side og kværn peber over. Smag den varme kartoffelsalat til med eddike og lidt sukker og server den med koteletterne og fennikel-appelsinsalaten. Velbekomme!! Søren Ejlersen
-