Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Trifli med knas, pærer, citroncreme og mokka-chokolademousse

Trifli med knas, pærer, citroncreme og mokka-chokolademousse

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 100 g biscottier
  • 3 dl piskefløde
  • 4 rå eller pocherede pærer
  • saft af 1-2 citron
  • 100 g chokolade
  • 80 g lys rørsukker
  • 3 pasteuriserede æggehvide(r)
  • korn af ½ vaniljestang
  • 75 g mørkt rørsukker
  • 2-3 knuste kaffebønner

Sådan gør du

Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær frugtkødet i terninger. Knus de tørre biscottier og fordel halvdelen af dem i fire-seks høje glas. Kom pærerne ovenpå og herefter endnu et lag knuste biscottier. Lav citroncremen ved at koge piskefløde, sukker og vanilje op i en tykbundet gryde. Lad fløden koge i 5 minutter. Tag gryden af varmen og tilsæt saften fra citronerne. Lad cremen afkøle let, før den fordeles ovenpå trifli. Sæt glassene på køl i minimum 2 timer. Lav herefter chokolademoussen ved at brække chokoladen i mindre stykker og smelt den i en skål over vandbad sammen med smørret. Lad det køle lidt af. Pisk æggehviderne næsten stive, tilsæt sukkeret og pisk hviderne helt stive. Vend æggehviderne med den let afkølede chokolade. Pisk fløden til let skum og vend den i chokoladen og anret den ovenpå citroncremen. Sæt glassene tilbage i køleskabet. Chokolademoussen sætter sig hurtigt og vil være klar til servering efter ca. 1 time.
-