Vege-quinoadeller med broccoli og mynte
Opskrift
Ingredienser
-
1 broccoli
-
1 portion quinoa (Kogt på dag 3)
-
2 æg
-
½ bakke søde kartofler
-
½ porre
-
1 roséløg
-
1-2 fed hvidløg
-
½ ræddike
-
½ citron
-
½ pose sesamfrø
Tjek at du selv har
-
havregryn
-
smør
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Quinoadeller
Del broccoli i blomst og stok, skræl stokken. Hak stokken i hurtighakker eller riv den på et rivejern, til den ligner bulgur. Vend den med kogt quinoa og tilsæt grofthakket mynte og æg samt havregryn/mel, salt og peber. Lad farsen hvile i ca. 20 minutter.
Sød kartoffelkompot
Skræl søde kartofler og skyl porre. Skær kartofler, løg og porre i fine tern, kom dem i en lille gryde og tilsæt 1-2 dl kogende vand. Damp det mørt under låg, 8-10 minutter. Hæld vandet fra og mos det sammen til en grov kompot. Smag til med olivenolie/smør, presset hvidløg, salt og sort peber.
Broccolisalat
Skur ræddiken og skræl den evt. Skær den i tynde stave og kom dem på et fad. Pluk broccoli i små buketter og damp dem i lidt kogende saltet vand i 2 minutter. Hæld vandet fra og afkøl let. Vend dem med ræddike, citronsaft, olivenolie, havsalt og sort peber og drys med lidt sesamfrø.
Quinoadeller
Form quinoafarsen til flade deller og vend dem i lidt sesamfrø. Steg dem gyldne og sprøde i olie og evt. smør. Steg dem i 3-4 minutter på hver side.
Servering
Servér de gyldne quinoadeller med sød kartoffelkompot og sprød broccolisalat.