 |
|
 |
Vivatex
Vivatex producerer og forhandler tekstiler af økologiske fibre. Med den økologiske bomuld kan vi få lækre og smukke metervarer, der kan bruges til de mange tekstiler vi omgiver os med i hverdagen. Økologi er landbrug og bomulden dyrkes økologisk og kontrolleres ligesom de økologiske madvarer. I den industrielle proces er der skrappe krav til, hvordan varen væves, vaskes, evt farves og efterbehandles. Restfarver opsamles, vand renses og vandforbruget minimeres så meget som muligt. I alle produktionsled gøres der en indsats for at skåne miljøet og samtidig vil vi gerne have tekstiler, der kan tåle at blive brugt i et moderne samfund, dvs at de kan tåle samme behandling som vores øvrige tekstiler, nemlig vaskemaskine og tørretumbler. Vi er alle i berøring med tekstiler døgnet rundt. Det er vigtigt at fremme de bæredygtige tekstiler - ikke bare af hensyn til os der har dem på, men også til dem der producerer dem og ikke mindst af hensyn til det det globale miljø.
VivaTex sælger alt fra metervarer og boligtekstiler til bodystockings til din lille guldklump og kønne stribede sengesæt. De økologiske produkter er ikke længere en t-shirt med et stort økomærke på ryggen - nej hippitiden er ovre. I dag er det grundigt gennemarbejdet design og kombinationer af udsøgte garner, som kan give et eksklusivt udtryk.

I fire år har Hanne drevet sin virksomhed som postordresalg og engrossalg fra gården i Måle, og i sommeren 2004 har hun åbnet en forretning i en af Odenses mest charmerende gader, Nedergade 26 i Odense centrum. VivaTex har Danmarks største detailsalg af økologiske metervarer, og de kan nu købes både i butikken, pr. postordre og Aarstiderne sælger også nogle af Vivatex produkter. Se mere på www.vivatex.dk ang. vareudbud, åbningstider i butikken mv.
Hanne Kold tror, at der i fremtiden vil komme mere opmærksomhed omkring tekstiler og miljø. I øjeblikket anvendes 25 % af jordens samlede pesticidforbrug på bomuldsmarkerne. Bomuldsmarkerne udgør kun 4 % af det dyrkede landbrugareal, så det er enorme mængder giftstoffter på meget små arealer. "Det er helt udnødvendigt", siger Hanne Kold.
|
 |