Citrus fra Azahar I Spanien.
Azahar er en af de største, og dygtigste producenter af økologiske citrusfrugter i Europa. Produktionen startede som økologisk for 12 år siden, plantagen ligger lidt nordøst for Almaria, helt nede i det sydlige Spanien. Den er anlagt ca. 20 km fra middelhavets kyst i et smukt, kuperet bjergområde, ca. 500m over havets overflade
Den kystnære placering mindsker risikoen for, at ekstremt høje temperaturer om sommeren, og lave temperaturer om vinteren, skal ødelægge årets høst. Placeringen højt over havets overflade gør, at der er stor forskel mellem dag, og nattemperaturer. Det er denne forskel der bevirker at frugterne får en flot skalfarve.
Det største problem ved at dyrke frugt i denne del af Spanien, er det store behov for vand til afgrøderne. Det sker af og til at det slet ikke regner i op til to år, så derfor er der etableret et vandreservoir på flere millioner liter.

Azahar’s plantage ligger omsluttet af bjerge og uopdyrket land på alle sider, er på ca. 1000 ha, og her dyrkes Navelina appelsiner, Marisol, og Clemenulas klementiner på ca 400 Ha. Der er desuden for nylig tilplantet et større areal med citroner. Om sommeren dyrkes et stort areal med vandmeloner.
Pakhuset, som hører til plantagen, er for nylig blevet restaureret, og udvidet kraftigt. Her findes alt i moderne sortere og pakkemaskiner. Bl.a. bliver citrusfrugterne ledt igennem et telt, med ultraviolet lys. I dette lys vil det blive synligt, hvis der er et begyndende angreb af blødråd i frugterne, og disse kan sorteres fra.
Det er nu de første lækre klementiner kommer fra Azahar. Nyd dem.
|