Bliv kundeKundeserviceOpskrifterWeblogLandkøkkenNyhedsbrevGårdbutikErhvervLeverandørerOm Aarstiderne
Leverandører : Kolonial

NaturImporten

Grøntsager
Frugt
Fisk
Kød
Brød
Vin
Kolonial
NaturImporten
Mølle Skovly - chokolade

Tilbehør

NaturImporten®

-leverer Vivani chokolade i alle afskygninger til Aarstiderne

 

NaturImporten® ligger i Nordsjælland i naturskønne omgivelser med marker og plantager.

I 2001 begyndte NaturImporten®, som ejes af Jonna Christensen, at importere økologisk chokolade fra Tyskland. Den økologiske chokolade fandt hun hos en gammel og velrenommeret producent, Weinrich Schokolade i Tyskland, som har fremstillet kvalitetschokolade siden 1895. Chokoladen hedder VIVANI, og er tysk økologisk chokolade af meget høj kvalitet. Det produceres helt konkret af Weinrich Schokolades datterselskab, EcoFinia, som kun fremstiller økologiske produkter. VIVANIs 100% økologiske chokolader er alle fremstillet med rørsukker, og de indeholder hverken sojalecitin eller trans-fedtsyrer.


Økologisk chokolade med god samvittighed – uden bitter eftersmag…

 

Den kakao, som VIVANI benytter til fremstilling af alle deres chokolader, indkøbes under Fair Trade ordningen, som er en kontraktlig økonomisk garanti overfor producenten, for at sikre en minimumspris for produktet. Fair Trade, også kaldet TransFair, er ligestillet med Max Havelaar ordningen. Man har bevidst valgt denne ordning til at producere VIVANI chokolade, hvor der betales næsten tre gange så meget for kakaobønnerne, som hvis de købes på det åbne marked. Det er ikke mindst gjort ud fra den betragtning at denne ordning, som Max Havelaar, sikrer kakaobønderne, at der er overskud til udvidelse og forædling af plantagerne, som dermed giver et bedre indtjeningsgrundlag for den enkelte bonde, men også fordi der afsættes en vis procentdel af prisen på kakaobønnerne til at sikre at kakaobøndernes børn får en god skolegang.

 

Hos NaturImporten® er man glad for, at vi kan nyde VIVANI chokolade med god samvittighed og uden bitter eftersmag!

 

Kakaofrugten

 

Kakaotræer er ekstremt krævende planter. De trives kun i et varmt og fugtigt klima, i næringsrig jord og beskyttet mod sol og vind. De bedste områder til dyrkning af kakao er bæltet fra Caraibien, Mellemamerika og den nordlige del af Sydamerika, tværs over Afrika og Asien til Java i Indonesien. Den kakao, som bruges til VIVANI chokolade, produceres fortrinsvis på kooperativet Conacado i Den Dominikanske Republik og en mindre del kommer fra et lignende kooperativ i Peru.

 

 De rød-gule frugter vokser direkte på stammen og kan blive op til 20 cm lange. Når frugterne er modne skærer erfarne frugtplukkere dem af, og umiddelbart efter bliver frugtkød og bønner bredt ud på og tildækket med bananblade. I løbet af fem til ti dage foregår der en gæringsproces, som oxiderer garvestofferne og får den typiske kakaoaroma til at fremkomme. Frugtmosen løsner sig, og den tidligere rødlige bønne bliver chokoladebrun.

 

Herefter bliver fugtigheden reduceret via soltørring på bambusmåtter, og det i så høj en grad at opbygning af skimmel ikke mere er muligt. Den færdige råkakao fyldes i sække og sendes ud til chokoladeproducenterne.

 

Kakaobearbejdning

 

 De forskellige kakaokvaliteter bliver lavet efter bestemte opskrifter. Kakaobønnerne gennemgår allerførst en grundig rengøring, og efter adskillelse af sorter gennemløber bønnerne en ristningsproces, som ganske nøje bestemmer hvordan aromaen udvikler sig. De ristede bønner bliver knust i en knusemaskine og bliver derefter yderligere findelt via flere kværne. Der fremkommer en skinnende brun og næsten chokolade-duftende masse, den såkaldte kakaomasse. I knusningsprocessen smelter kakaosmørret (fedtet fra kakaobønnerne), som senere presses under højt tryk i pressekammeret – det flyder klart og gyldent ud af pressen. Den tilbageværende rest bliver findelt og malet til det vi kender som kakaopulver. (Alt efter anvendelsesformål findes der 60 forskellige sorter).

 

Chokoladeproduktion

 

På dette punkt lader man os ikke kigge chokolademesteren i kortene. De forskellige ingredienser bliver blandet sammen, efter ønskede art og kvalitet af chokoladen, men de afgørende råstoffer er:

 

– til mørkt chokolade: kakaomasse, kakaosmør og sukker

– til mælkechokolade: kakaomasse, kakaosmør, sukker og mælkepulver

– til hvidt chokolade: kakaosmør, sukker og mælkepulver

 

 

Hos Ecofinia har de en bestemt maskine, som bevæger, rører og lufter chokolademassen i flere dage. Først igennem denne proces slutter aromaudviklingen og chokoladen opnår maksimum i finhed. Efter at chokoladen er blevet tempereret – en ikke helt ukompliceret afkølingsmetode, da de forskellige fedtarter i kakaosmørret har forskellige smelte- og stivningspunkter – er chokolademassen parat til at blive lavet i den ønskede form…

…og vi får ét styk lækkerbisken!

 

 

VIVANI chokolade vinder igen og igen

 

I januar 2002 vandt VIVANI en blindtest i det tyske gourmet-magasin "Savoir VIVRE". I testen deltog 34 mørke chokolader. VIVANIs mørke økologiske chokolade fik maksimum point sammen med Valrhona og Dallmayr (Dallmayr er et Valrhona private lable), men da Valrhona og Dallmayr ikke er økologiske, blev VIVANI således den bedste økologiske chokolade blandt de 34 andre chokolader i testen, som f.eks. Lindt, Feodora, Gubor og Sarotti.

 

Er altså nummer 1

 

VIVANI chokolade deltog også i maj 2002 i Chokoladeselskabets testsmagning af økologiske chokolader sammen med forskellige andre gode chokolader. I smagsvurderingen deltog 25 af Chokoladeselskabets medlemmer (Chokoladeselskabet er en forening af chokoladeentusiaster). I denne testsmagning fik VIVANI det højeste antal point for både deres mørke og lyse chokolade.

 

Opskrifter med chokolade!

NaturImporten® laver også selv CHOKOLADEOPSKRIFTER – uhmm! Her er et uddrag af, hvad de har fundet på:


Hvid Drømmemousse

(til 6 personer)


300 g hvid VIVANI chokolade med ris-crisp
3 æggeblommer
1½ spsk. mørk rom (f.eks. Stroh)
3 dl. piskefløde

Findel chokoladen, f.eks. i en foodprocessor eller med en kniv, og smelt den over vandbad. Tag skålen fra varmen, når chokoladen er smeltet, og lad den køle af. Pisk æggeblommerne med rommen og rør det i chokoladen. Pisk fløden helt stiv og vend den forsigtigt i chokolademassen. Stil moussen i køleskabet til den er kold og har sat sig, hvorefter den er klar til servering.

Selv om du ikke er til hvid chokolade, vil du tro, du drømmer! Denne mousse kan også anvendes som fyld i lagkage, eller kommes i en chokoladeskål med lidt frisk frugt på toppen.

 

 

Se også http://www.naturimporten.dk/

 

NaturImporten®

Hørsholmvej 24

3490 Kvistgård

Tlf.: 49 16 23 24


Spørgsmål om vores varer?

Hvad er der i? Hvor stammer de fra? Send dit spørgsmål til: info@aarstiderne.com

Eller ring på 7026 0066

Kundeservice

Glemt dit password?

Spørgsmål til kundeservice?

Skal du på ferie?

Her finder du os.

Læs Aarstidernes kontrolrapporter på fødevarestyrelsens hjemmeside

Stor FrugtKasse

Klassiske, børnevenlige og eksotiske frugter.

© Copyright 1999-2004 Aarstiderne A/S