Aarstiderne: undgår flytrafik I Aarstiderne har vi siden 1999 arbejdet med en god idé: Vi tager sæsonens bedste økologiske råvarer, lægger dem i en trækasse, vedlægger opskrifter på velsmagende mad og leverer dem hjem til døren hos vores kunder.
Aarstiderne A/S har valgt at deltage i Klimakampagnen, fordi vi synes, det er vigtigt. Så vigtigt, at vi har fået lavet en analyse af den samlede CO2-udledning og på den måde allerede er godt i gang med at blive bevidste om, hvilken effekt vi har på miljøet, og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at mindske den. Aarstiderne har købt sig CO2-neutrale gennem GreenCarbon. I Aarstiderne undgår vi flytransport af varer, og vi vælger produkterne dyrket tættest på. Vi har en miljøpolitik, hvor indsatsområderne spænder fra interne kampagner om energi-, vand- og papirforbruget generelt til at arbejde konkret på forbedring af flisfyring med de brugte kasser, forbedring af emballage osv.
Læs mere om 1 ton mindre kampagnen

Læs også om:
Rapsolie i tanken
Aarstiderne bliver CO2-neutrale
|