Barritskov
Barritskov som ejes af Thomas Harttung omfatter 270 ha agerjord, 15 ha engarealer, 30 ha kyster, veje og udyrkede arealer, samt 375 ha skov. Desuden forpagtes nabogårdene Ringstholm og Møgelkær med hhv. 85 ha og 80 ha. Barritskov landbrug indgår i et driftsfællesskab med Krogerup Avlsgaard i Humlebæk og Billeslund i Gram med hver 300 ha landbrug. Det samlede landbrugsareal er hermed 1.050 ha.
Barritskov er en gammel gård. Talrige fortidsminder i marker og skove vidner om forhistorisk beboelse. De første skriftlige kilder omtaler Barritskov i 1261, da en Ridder Niels ejede stedet. Bygningernes nuværende placering er den tredje. Det ældste voldsted ligger i skoven tæt på kysten, og det andet er efter nedrivning i 1913 bevaret som ruin i parken. Den nuværende hovedbygning er opført efter tegninger af Godfred Tvede i 1914-16. Nordfløjen er dog en genopførelse af nordfløjen i det gamle Barritskov med de oprindelige bjælker og munkesten.
Læs mere om Landkøkkenet og Aarstidernes Butik som også holder til på Barritskov.
Barritskov | Barritskovvej 34 | 7150 Barrit | Telefon: 75 69 11 77 | Fax: 75 69 11 92 | info@barritskov.com

Læs mere om Skovens dag her
|