| Søren Ejlersen
- Kok
- Næstformand i bestyrelsen, Aarstiderne A/S - Kokkeuddannet hos Bo Jacobsen, Restaurant
Kommandanten - Søren Ejlersen var kok hos Erwin Lauterbach,
Saison - Skagen Fiskerestaurant - Verdensudstillingen Expo 92 - Restauratør, Røde Hus |
Læs Søren Ejlersens egen historie her:
Hvorfor gå denne vej? En kobling imellem natur og mad føles efter 7 år som en interessant færd. Der er ting, der er gået op for mig, når man med råvarerne i hænderne møder naturen - eller omvendt. De to elementer skal helst hænge sammen i en god balance og så kan man lære meget af, at snuse til naturen i hverdagslivet.
At bidrage til at udvikle det gastronomiske hverdagsagtige omdrejningspunkt og samtidig løfte økologien i den rigtige retning, det er grund nok til at være en del af Aarstiderne. Afstanden fra tilblivelsen af en spiselig råvare, til gryden der koger og personen der holder grydeskeen, skal helst blive mindre, da bevidsheden om naturens gang og aarstidernes skiften dermed bliver større. Det skal samtidig helst ikke fremstå som en frelst gerning, der er "med til at redde folkesundheden". Vi skal have det sjovt - gerne hver dag, og det skal helst ikke være en straf at skulle i køkkenet. Husk, at i himlen flyver der stegte fugle rundt til lyden af trompeter.
Søren Ejlersen
|