|
Vil kongerækken se lyset?
De landmænd der ejer en mark og en tradition med de lange fætre, er stolte – men der er ikke mange tilbage. Der er blevet luget godt ud - outsourcet til Polen. De færreste af os andre ved, at der under det bulede, danske landskab, befinder sig Danmarks ultimative mest appetitlige kongerækker. De royale kendisser er tykke, hvide asparges og kan høstes flere gange dagligt fra samme mark! Det er simpelthen fordi, at man snyder dem så vandet driver: De vil frem i rampelyset, men de er hyppede og når aldrig deres mål, før det er for sent…
De grønne, er grønne fordi de når at stikke hovedet frem, så fotosyntesen kan gøre sit hårde arbejde. Når du næste dag hælder vandet fra kartoflerne lugter det ikke ligefrem af roser. Hvor er det syret – for det er det. En kok kan udbasunere, at de grønne er for de gastronomisk handicappede, imens hvide er for elitære tosser, der har tid og tålmod. Men alligevel kan man ikke komme uden om, at de blege sataner er i smagseliten. De er ikke engang særlig besværlige. Men bare fordi det ikke er besværligt, behøves det ikke smage ringe – lidt li som kaviar, hvor det kun er besværligt, at finde en stor nok pung.
Asparges kommer trofast igen og igen, år efter år, men holder en velfortjent pause fra skt. Hans til starten af maj, året efter. Og så er der de vilde asparges, hvis ikke de andre er vilde nok. Men der er næsten ingen der kan finde dem, så vilde er de. Og I 70’erne var de Californiske dåser toppen af poppen. I dag er dåserne yt, og det er kun de friske hoveder der dur.
Aspargesfrikassé er gudeværdigt – suppen på de hvide også, men dem må du google dig frem til. |
|
|
| I stedet er her en herlig Risotto, der er lyn hurtig at tilberede – du kan faktisk lave den med hovedet under armen.
Ellers skær bunden af de grønne (ikke hovedet), damp resten af aspargesen i 1½ minut i ½ dl vand, salt og en smule god olivenolie. Drys med parmesan og server.
Søren Ejlersen
|
|
Aspargesrisotto
200 g risottoris
½ kg hvide asparges
½ bdt. grønne asparges
4 spsk. olivenolie
1 skalotteløg
½ dl hvidvin
½ l hønse-/grøntsagsbouillon
dild
50 g parmesan
1 spsk. citronsaft
Kom lidt olivenolie i en gryde, tilsæt ris og hakket skalotteløg, rør rundt i et par minutter og hæld hvidvinen og halvdelen af bouillonen til.
Læg låg på gryden og lad det simre ved svag varme.
Hold øje med at det ikke koger tør og tilsæt mere væde, hvis det gør.
Skræl de hvide asparges og bræk endestykkerne af.
Skyl de grønne asparges, bræk endestykkerne af og skær dem i passende stykker.
Lav et afkog af endestykkerne og skrællen og tilsæt det til risene.
Når risene er næsten møre tilsættes de hvide asparges som er dampet møre.
Så tilsættes de grønne asparges, og det hele vendes forsigtigt rundt i 2-3 minutter sammen med den plukkede dild.
Giv til sidst risottoen et skud friskhøvlet parmesan og lidt citronsaft.
Opskrift og tilhørende billede er fra kogebogen ”Aarstiderne” |
