Billy Idol´s middelaldertrend
Rabarberen har meget på samvittigheden. Den har lagt navn til et helt kvarter i det nordvestlige København, hvor folk havde ikke så mange penge, så de dyrkede rabarber, som de selv på vore breddegrader kunne høste flere gange om året. Latrinen ud på marken, stauden i jorden og så groede de som skidt. Med andre ord var de som raavare ikke særligt værdsat. I 70'erne var det således såre umoderne at sætte rabarber til livs, og de blev betragtet som en ussel spise for proletariatet.
Men i dag nydes rabarberen rennæssanceagtigt med stor kærlighed i desserter, kager og som kompot til en ordentlig, og med kærlighed tilberedt, landkylling.
Den har ikke været her så længe, rabarberen. Vi begyndte at dyrke rabarberen for cirka 150 år siden, så nogen oldsag er den ikke. Når først det er forår, kommer den susende den lange røde staude. Og ligesom Christiania kan du ikke slå den ihjel. Rabarberen klarer selv en tur under græsslåmaskinen.
Den gode rabarber hedder Vinrabarber - jordbærrabarber er ingen art, blot en talemåde. Hold dig til de røde - de grønne er der ikke noget ved. Rabarber er jo rød, som en klassisk socialdemokrat var engang. Så gå efter vinrabarber, selvom nok de færreste finder vin i den, snarere oxalsyre.
Oxalsyren er syren, der skulle nedbryde vores knogler. I så fald ville rabarberavleren Lars Skytte, der laver de økologiske rabarber, være et tomt hylster af skind og uden ben. Og det er han, så vidt vides, da ikke. Så måske er det en overdrivelse. I middelalderen brugte den tids Billy Idol oxalsyren til at blege håret med, og sådan kunne vi blive ved.
Næ du, en trifli kan vi lide, en flaske rabarbersaft, kompot til dit fjerkræ og rabarber i en kage. Ja, du kan også lave fremragende marmelade til nybagt brød. Se rødt. Det smager så sødt.
Anders Krag & Søren Ejlersen
|
