Bliv kundeKundeserviceOpskrifterWeblogLandkøkkenNyhedsbrevGårdbutikErhvervLeverandørerOm Aarstiderne
Raavarer : Krydderier

Hvorfor hele krydderier

Aarstiderne CO2
Maaltiderne
Forretningsbetingelser
Kontakt os
Grundlæggerne Søren Ejlersen - Thomas Harttung
maaltiderne
Vor historie
Aarstidernes Krønike
Filosofi
Organisation & jobmuligheder
Studerende
Fra jord til bord
Økologi
Raavarer
Grøntsager
Ost
Krydderier
Hvorfor hele krydderier
Krydderiblandinger
Toddykrydderi

DIVERSE raavarer
Barritskov
Billeslund
Krogerup Avlsgaard
Haver til Maver
Tilsynsrapporter
Kompost
Foredrag
Rundvisninger
Kort & godt - filmkonkurrence
Presse
English

Hvorfor hele krydderier?

 

Ved at bruge hele krydderier undgår du forstyrrende smage i krydderierne – til stødte krydderier kommer der oftest mere af planten med end af de kraftmættede blomsterfrø.

Du får dermed en større smagsintensitet – den rene smag af selve krydderiet - og du får friskere og flottere krydderier – de flotteste og friskeste frø bliver solgt som hele krydderier.

 

Hvilke krydderier bruger jeg meget?

 

 

Fennikelfrø

Fennikelfrø er tørrede frø fra skærmplanten fennikel, som stammer fra Middelhavslandene.

Rod og blade herfra kender vi alle som en dejlig og meget brugt grøntsag. Frøene er fordøjelsesfremmende og pas på... de serveres ofte, som afslutning på et måltid på etniske restauranter, overtrukket med kulørt glasur. Frøene minder i smag om anis, men er mindre søde og let lakridsagtige. Anvendes f.eks. til stegt lam, gris og i pølser og er rigtig dejlige til fisk og skaldyr, især i fiskesuppe.

 

Kardemomme

Er i familie med ingefær. De hele kapsler findes både som hvide, brune og grønne kapsler, hvoraf de grønne betragtes som de bedste. Kardemomme har et solidt ry som afrodisiakum. Derfor blandes den i Mellemøsten i kaffen for at modvirke dennes evne til at dæmpe potensen.

Dyrkningen af kardemomme er meget tidskrævende og næstefter safran er det det dyreste krydderi. Op mod halvdelen af verdensproduktionen bruges i Saudiarabien og i Skandinavien. Kardemommen bliver dog brugt vidt forskelligt i de to områder. Araberne bruger den i kaffen og skandinaverne, hovedsageligt svenskerne, bruger den i  hvedeboller og i farsretter. Anvendes desuden i karryretter, bagværk, melboller, æbledesserter, pandekager og til gløgg.

Hel kardemomme kan anvendes i gryderetter med kød, fjerkræ og grøntsager, hvor hele kapslen koges med. Kapslerne indeholder 10-20 små sorte frø, som kan stødes og bruges direkte i maden.

 

Dufter og smager af frisk eukalyptus og kamfer. Frøene kan tygges mod dårlig ånde, og det siges at kunne virke på dårlig fordøjelse og hovedpine.

 

Koriander

 

Koriander benyttedes som lægeplante i Ægypten for 3500 år siden. Romerne gjorde koriander til en populær krydderurt og spredte den til Vesteuropa, hvor de introducerede dyrkningen af planten i England. Såvel blade, som frø og rødder anvendes som krydderi. Bladene minder om bredbladet persille og har en gennemtrængende parfumeret og let bitter smag. Frøene har en helt anden sødlig og citrusagtig behagelig aroma.

 

Anvendes hele, letristet på en tør pande i div. gryderetter, eller knust i en morter som drys og i marinader og dressinger eller som panering til lammekød, grøntsager og fisk. Indgår i flere krydderiblandinger som f.eks. garam masala.

 

Muskatnød 

Er de hårde frø uden frøkappe og frugtkød.

Muskatnøddetræet er vildtvoksende på de Vestindiske øer.

Muskatnødder bruges revet til kålretter, kød og grøntsagsretter og i diverse krydderiblandinger f.eks. garam masala og karry. Muskatblomme bruges til desserter, chokolade, stuvninger, kålretter og i forskellige kødretter.

 

 

Spidskommen

Spidskommen er en kommenart, som vokser i Sydeuropa og Indien. Den er mere spids og mindre buet og har en ganske anden smag end almindelig kommen. Anvendes meget i Mellemøsten, Indien og Mexico i et væld af forskellige retter. Spidskommen indgår bl.a. i karry og garam masala.

Smagen er varm, dyb, støvet og en anelse bitter. Den er vedholdende og kan altid spores i en ret.

Rist frøene et par sekunder på en meget varm tør pande, herved vækkes aromastoffer som ellers ligger i dvale. Knus frøene i en morter eller anvend dem hele. F.eks. til diverse gryderetter, til stegt lam, fisk og grønt. Er bl.a. en vigtig ingrediens i hummus.

 

Stjerneanis 

Stjerneanis stammer fra Kina. Skarp, lakridsagtig, varm og sød med en duft af anis. Stjerneanis er blomsterne fra et lavt, stedsegrønt træ. Frugterne høstes, inden de er modne. Stjerneanis er dominerende, men kombineret med friske citrusfrugter eller andre former for syrlighed, fungerer den rigtig godt. Den er god både i asiatiske retter, sammenkogte retter samt i det søde køkken, hvor den kan sætte prikken over i'et hos modne exotiske frugter.

 

 


Spørgsmål om vores varer?

Hvad er der i? Hvor stammer de fra? Send dit spørgsmål til: info@aarstiderne.com

Eller ring på 7026 0066

Kundeservice

Glemt dit password?

Spørgsmål til kundeservice?

Skal du på ferie?

Her finder du os.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Stor FrugtKasse

Klassiske, børnevenlige og eksotiske frugter.

© Copyright 1999-2004 Aarstiderne A/S