Bliv kundeKundeserviceOpskrifterWeblogLandkøkkenNyhedsbrevGårdbutikErhvervLeverandørerOm Aarstiderne
Om Aarstiderne

Vor historie

Aarstiderne CO2
Maaltiderne
Forretningsbetingelser
Kontakt os
Grundlæggerne Søren Ejlersen - Thomas Harttung
maaltiderne
Vor historie
Aarstidernes Krønike
Filosofi
Organisation & jobmuligheder
Studerende
Fra jord til bord
Økologi
Raavarer
DIVERSE raavarer
Barritskov
Billeslund
Krogerup Avlsgaard
Haver til Maver
Tilsynsrapporter
Kompost
Foredrag
Rundvisninger
Kort & godt - filmkonkurrence
Presse
English

Vor historie
- der var engang en grøntsagskasse


Frøene til Aarstiderne blev priklet i 1996, da Thomas Harttung grundlagde foreningen Barritskov Grøntsagshave. Thomas deltog i en Verdensøkologikonference  på Holmen i København. Blandt de mange foredrag var bl.a. Michael Ableman fra Californien som fortalte om Fairview Gardens, Community Supported Agriculture i San Fernando Valley og Jan Deane fra England fortalte om sin abonnementshave i Devon.

Inspireret af ideerne på konferencen og med et ønske om at skabe en tættere forbindelse mellem bonde og kunde tog Thomas initiativ til foreningen Barritskov Grøntsagshave. I starten var der 100 medlemmer. De hentede selv kasserne med friske økologiske grøntsager, som var dyrket i haven. Sæsonen varede dengang 10 uger.

 

Den grundlæggende ide var, at bonden brugte sin energi på det som han brændte for – nemlig at producere gode råvarer. Det kunne bonden gøre, fordi han var sikker på af få afsat sine varer til kunden.
Der blev således skabt en pagt, hvor begge skulle forpligte sig.

 

I sin spæde begyndelse var haven et eksperiment og Den Grønne Fond støttede projektet med 66.000 kr.
 
Året efter - sommeren 1997 blev Thomas og Søren Ejlersen introduceret for hinanden via en fælles ven, Claus Neergaard…


Søren blev inspireret og fangede idéen bag Grøntsagshaven. Urte-Kompagniet var en realitet – en vestsjællandske søsterhave til Barritskov Grøntsagshave – dyrket af Søren.


Til at hjælpe var der to gartnere; Claus Hedensted og Heiner Aldinger. De havde fingrene i mulden, dyrkede grøntsagerne, pakkede dem og kørte kasserne ud til afhentningsstederne.

 

Al begyndelse er svær – folk glemte deres kasser, tog på ferie midt i grøntsagshøsten, når alt var modent og pakket. Kasserne blev bare ikke hentet, og det er der ikke meget jordforbindelse over.
 
Thomas var bonde og Søren var kok. De havde ikke erfaring med denne form for virksomhed og der var ingen i umiddelbar nærhed at skele til. De valgte at løse udfordringerne i fællesskab - Thomas og Søren forenede Barritskovs Grøntsagshave og Urtekompagniet.

 

Det første snabel-å så dagens lys og Aarstiderne var virkelighed den 1. januar 1999.
Thomas var bestyrelsesformand, Søren direktør og han havde en enkel ansat - Susanne Sørensen.

Problemet med de uafhentede kasser, skulle løses. I januar 1999 begyndte Aarstiderne derfor at køre kasserne helt ud til kunderne. Det skete samtidig med, at kong vinter for alvor satte ind med snestorm og dårligt føre. Aarstidernes lastbil kørte i grøften, og de små biler sad fast i driverne. Det så uoverskueligt ud, og udfordringerne voksede som timerne gik, men alle blev bedre og bedre til at løse problemerne inden de opstod (eller i det mindste imens de opstod).

 

Ideerne spirede i Aarstiderne, interessen voksede og Aarstiderne var blandt pionererne på World Wide Web - i hvert fald i Danmark. Den første hjemmeside blev lavet af en svensk kok, Nick Brandt. Han udviklede hjemmesiden, mens han rørte i gryderne på et skisportssted i Colorado. En enkel løsning, der næsten virkede og pludselig gik det hurtigere end nogen havde turdet håbe på!
 
Aarstidernes grundlæggende idé er at genskabe den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Vi er hvad vi spiser. Sådan ligger landet – og det bliver det ved med.

 

Det er noget ganske særligt at drive en virksomhed, der leverer helt ud på trappestenen. Det er en udfordring. Vi bruger de idéer vi har til rådighed og lader tiden arbejde for os. Jordforbindelsen bliver stadig stærkere. Aarstiderne har fortsat hjemme på Barritskov, men også Krogerup Avlsgaard og Billeslund er siden kommet til. På Barrtiskov er den gamle kostald nu indrettet til  kølehus og pakkeri og i hovedbygningen på Krogerup sidder Samtalerne. Herfra skaber vores medarbejdere dagligt forbindelse mellem bonde og kunde. Alt i alt er vi nu 120 medarbejdere.

 

Vores første kunder i 1996 var med til at skaffe de næste, der igen fandt nye og så fremdeles. I dag er vi 35.000 kunder - enhver som fortæller historier om Aarstiderne er med til at bringe budskabet videre.

 

Hver uge pakker vi store mængder af frugt og grøntsager. Vi har avlere i både Danmark og udlandet til at hjælpe os med at dyrke frugt og grøntsager. Vi har en særlig forkærlighed for mindre producenter med kvaliteten i højsædet.

 

Alle sammen er de med til at genskabe en mangfoldighed af sæsonens friske råvarer og sikre, at det er en pagt, som både kunden og bonden har lyst til at bevare. 

 

Det er jordforbindelse…

 

Aarstiderne

22. oktober 2003


 


Spørgsmål om vores varer?

Hvad er der i? Hvor stammer de fra? Send dit spørgsmål til: info@aarstiderne.com

Eller ring på 7026 0066

Kundeservice

Glemt dit password?

Spørgsmål til kundeservice?

Skal du på ferie?

Her finder du os.

Kontrolrapporter

Stor FrugtKasse

Klassiske, børnevenlige og eksotiske frugter.

© Copyright 1999-2004 Aarstiderne A/S