Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Ananas

– Frugternes konge

Ananas

En statelig frugt med sin krone af strittende grågrønne blade. Og de sjældne eksotiske frugter var i sin tid da også forbeholdt konger og dronninger. I dag har vi heldigvis nem adgang til denne skønne frugt.


 


 


 


I køkkenet
Ananas kan spises frisk eller tilberedes. Børn elsker at få en skive ananas med i madpakken – eller på pizzaen. Bland ananas i din frugtsalat får det eksotiske pift. Brug ananasstykker i varme krydrede retter med f.eks. kokosmælk og karry for både sødme og syrlighed.
Det kan være lidt besværligt at skrælle en ananas. Den enkleste metode er at skære frugten i skiver og derefter skære skrællen af skiverne med en skarp kniv.


 


 


 


I maven
Indeholder A-, C- og B-vitaminer samt mange mineraler, bl.a. kalium, jern, fosfor, kalcium og magnesium. Hvis du synes, du bliver lidt ru på tænderne af at spise ananas, skyldes det oxalsyre, som også findes i rabarber. Ananas indeholder enzymer, der fremmer fordøjelsen, og som kan bruges til at mørne kød med.


 


 


 


På marken
Ananas vokser på 1,5 meter høje agavelignende planter. Midt i de lange strittende blade udvikles en smuk rød blomst, der siden bliver til ananasfrugten. Selve frugten ligner en kæmpekogle med en stikkende bladroset i toppen. Ananas dyrkes i Sydøstasien, Latinamerika og Afrika.


 


 


 


Opbevaring
En umoden ananas er grøn og hård. Når ananasfrugten begynder at blive gul og skællene brune, og frugten giver efter for et let tryk, er den spiseklar. Ananas skal opbevares ved stuetemperatur. En moden ananas har kun få dages holdbarhed. Har du taget hul på din ananas, kan du gemme resten i køleskabet – men kun en dag eller to, da den får køleskader og bliver brun.