Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Banan

– Højt elsket fastfood

Banan

Bananer er fantastiske. Mad med naturlig indpakning og elsket af store som små. Bananer er den af vores frugter, som I spiser mest af.

I køkkenet
Herhjemme spiser vi næsten udelukkende de søde dessertbananer, selv om vi indimellem støder på babybananer, madbananer og røde bananer. Vi moser de søde bananer til babymad, spiser dem frisk fra skrællen, bruger dem i kager, frugtsalater og desserter, griller dem eller blender dem til skønne smoothies. I andre lande er mad- også kaldet melbananer en vigtig spise og indgå som en grøntsag i hverdagskøkkenet, hvor de steges, bages, koges eller fritteres.

I maven
Bananen er en meget næringsrig spise. Indeholder en bred række vitaminer og mineraler, især A, B- og E-vitaminer samt jern, kalium, fosfor, kobber, zink og magnesium. Desuden indeholder bananer gode kulhydrater og lidt protein.

På marken
Som en sand tropisk frugt vokser bananer på palmetræer – selv om der i botanisk forstand er tale om en gigantisk urt. En stor klase bananer kan veje op til 150 kilo, så høstarbejdet kræver muskler. Der findes flere hundrede forskellige sorter, og planten stammer fra Sydasien og er siden spredt til Afrika og Latinamerika. De fleste af vores bananer henter vi i en økologisk plantage i Den Dominikanske Republik.

Opbevaring
Bananer skal opbevares ved stuetemperatur, hvor de hurtigt modner til deres gule og søde tilstand. I køleskab får bananerne køleskader og bliver sorte. En fuldmoden banan har gul skræl med begyndende brune pletter.