Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Glaskål

– Marsmand med en mission

Glaskål

Ikke at forveksle med en nødlandet marsmand med lange tentakler fra sit kuglerunde hoved – her er tale om en overset grøntsag med en let og sød smag af kål, og sprødt og saftigt indre. En kendt grøntsag hos vores tyske og svenske naboer, men – endnu – ikke så brugt i de danske køkkener. Så lad det hermed være en opfordring.

I køkkenet
Glaskål er fortrinlig rå, fint snittet og vendt med en god syrlig marinade. Eller prøv en frisk salat med fennikel og glaskål ipapirtynde skiver, drys med sunde blåbær og dryp med en olie/eddikedressing med honning. Glaskål kan stuves, blancheres eller koges sammen med kartofler til en skøn vintermos. Du kan også sylte glaskål og servere den lun til fiskeretter. Først på sæsonen behøver du ikke skrælle din glaskål, men grov og hård vinterskræl skal skæres af.

I maven
Kål tilfører bl.a. kroppen A-, B- og C- vitamin, grove kostfibre, mineralerne jern, kalcium og magnesium. Og så har alle kålsorter gavnlig indvirkning på fordøjelsen.

På marken
Glaskål kaldes også knudekål og findes i en grøn og lilla sort. Den skal være på størrelse med et stort æble – så er den bedst. Glaskål kunne forveksles med en rodfrugt, men det runde hoved med de lange ”tentakler” udvikler sig over jorden og er faktisk en opsvulmet stængel. Det er en nem grøntsag at dyrke, og den kan med et let dække stå på marken i vintermånederne.

Opbevaring
Glaskål kan holde sig i køleskab i 10-14 dage i en plastpose.

I sæson