Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Grønkål

– Ren retro-mad!

Grønkål

Grønkål er meget andet end grønlangkål og stuvet grønkål. Så pak eventuelle fordomme væk og gå ombord i den vildeste vitaminbombe: grønkålstatar. Rist et stykke rugbrød, top med finthakket grønkål rørt med lidt god mayonnaise, et par løgringe og salt og peber. Velbekomme!

I køkkenet
Rib bladene af stilken og skyl grundigt. Finthakket grønkål kan spises råt. Kålbladene kan også blancheres let i lidt olie på en pande sammen med løg og serveres som tilbehør til aftensmaden. Prøv også en grønkålssalat med appelsin, ristede nødder og en cremet mormordressing.

I maven
Grønkål er knald-sundt og er sprængyldt af fibre og antioxidanter. Grønt er godt for øjet, og de grønne blade er oven i købet fyldt med B-, C- og K-vitamin, folat samt kalcium, jern, zink og jod.

På marken
Grønkål er en rigtig overlever. De store krøllede blade står stolt på marken i efteråret og vintermånederne og trodser helt ned til 20 graders frost. Grønkålen i kasserne kommer som hovedregel fra Tinggård Økobrug mellem Randers og Mariager Fjord.

Opbevaring
Opbevar din grønkål koldt og fugtigt. Skyl den grundigt og lad tørre. Opbevar i en plastpose i køleskabet. Kålen holder sig frisk i op til tre uger.

I sæson