Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Mynte

– Grønt til den søde tand

Mynte

Mynte er bare for vild! Den sødt aromatiske krydderurt findes i så mange sorter og varianter, at det nemt bliver en hel passion at smage sig frem til sin særlige favorit blandt f.eks. den spearmint-smagende pebermynte, den kækt krøllede krusemynte, den storbladede marokkanske mynte, den delikate schweizisk mynte.

I køkkenet
Pebermynte anvendes mest for bladenes skønne smag. De friske blade bruges til f.eks. desserter og i salater. Finthakkede mynteblade er uundværlige i den arabiske couscous-salat tabouleh. Skal dit køkken have et asiatisk touch så prøv at krydre dine måltider med en blanding af frisk mynte, basilikum, koriander, persille og ingefær. Stilkene anvendes bl.a. til myntegele og myntesauce - klassikere til stegt lam. Til en læskende myntete anvender du både stilke og blade, overhæld med kogende vand og tilsæt evt. sukker. Hakkede mynteblade smager skønt til jordbæris eller prøv at vende mynte i en melonsalat. Til sommerens grillretter eller stegt fisk er en hjemmelavet tzatziki med mynte en frisk overraskelse.

I maven
Mynte indeholder flere gavnlige vitaminer og mineraler, f.eks. C- og E-vitamin, folat, kalcium og jern. Alle slags mynte, især pebermynte, har i århundreder været brugt til at stimulere fordøjelsen og berolige maven.

På marken
De fleste myntesorter er nemme at dyrke i almindelig jord. De elsker sol, kommer igen år efter år og spreder sig villigt, alt imens de krydser med hinanden, så nye varianter opstår. Om sommeren kommer Aarstidernes krydderurter fra vores egen gård Billeslund i Sønderjylland. Her kæler gartner Frank van Beek for en af Danmarks største økologiske krydderurtehaver med en snes forskellige krydderurter.

Opbevaring
Frisk mynte skal opbevares i plastpose eller en lukket bøtte i køleskabet og bruges i løbet af 3-4 dage.
Du kan også tørre din mynte i ovnen, men den bedste langtidsopbevaring er at fryse mynte.

I sæson