Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Pak Choy

- Kål fra Asien!

Pak Choy

Pak choy – du kan næsten høre, at vi her er ude i det asiatiske køkken – er en let og elegant bladgrøntsag. Smagen minder lidt om den danske sølvbede, den er let bitter, sprød og har en let kålsmag. Pak choy findes også i en mini udgave, kaldet bok choy.

I køkkenet
Pak choy anvendes meget i asiatiske wokretter og supper. Den skal blot tilberedes ganske kort og nænsomt, så den bevarer sin grønne farve og sprødhed. Brug den i wokken, i sautéer og supper. Både de hvide stængler og de grønne blade kan også spises rå i salater.

I maven
Som andre kåltyper er pak choy sund spise. Den er rig på A- og C-vitamin, kostfibre og gode antioxidanter.

På marken
Den nye asiatiske kålsort er ikke alene populær i køkkenet. Pak choy er nem at dyrke og vokser hurtigt, så den gør også landmanden glad. Kræver dog en varm og næringsrig jord og rigeligt med vand, da den orientalske bladgrøntsag kun udvikler et lille rodnet at suge næring med. Også insekterne er meget glade for Pak choy, så derfor gælder det om at holde dem på afstand med insektnet.

Opbevaring
Kan holde sig 3-5 dage i en plastpose i køleskabets grøntsagsskuffe.

I sæson