Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Pastinak

- Den søde rod!

Pastinak

Som et kraftigt supplement af både smag og vitaminer er rodfrugter en uomtivstelig del af et godt, varmt måltid. Pastinakker er en dejlig rodfrugt, der kan dampes, glaseres, bages, friteres… alt efter hvad køkkenmoden foreskriver. Pastinakker og persillerødder ligner hinanden, men du kan kende pastinakken på, at den buer indad på toppen.


 


I køkkenet
Pastinakkens søde og let krydrede smag – lidt i retning af selleri - gør, at du kan anvende den til meget i køkkenet. Rå er den lidt skarp og grov i smagen, men dampet i bouillon eller tilsat gryderetter bliver den god. Bland den med kartofler til en rodfrugtmos eller bag flækkede pastinakker i ovnen med lidt olie og krydderurter som tilbehør til kødretter. Den er også en fornem smagsgiver i supper.


 


I maven
Den lækre rod er sprængfyldt af energi og fibre og indeholder B-, C- og E-vitaminer samt folat, jern, zink og kalcium.


 


På marken
Pastinakker er toårige planter, som bruger deres første vækstår på at udvikle rødder, som fyldes op med gode næringsstoffer. Andet vækstår blomster planten og sætter frø – hvis den ellers fik lov til det. For vi høster pastinakkerne og spiser de dejlige rødder allerede første sæson.


 


Opbevaring
Pastinakken kan holde sig i 2-3 uger ved opbevaring i køleskab eller i en kold kælder. Opbevares pastinakken ved stuetemperatur er holdbarheden blot et par dage.

I sæson