SlankeKassen

2 personer / 5 dage

Måltider til 2 personer i 5 dage. Mad med få kalorier men med meget kærlighed. Kassen er glutenfri.

DKK525  DKK53 pr. kuvert

53 pr. kuvert

2 pers.

5 dage

45 min.

EN HJÆLPENDE HÅND TIL VÆGTTABET

Hvis du gerne vil tabe dig, vil vi gerne hjælpe dig. SlankeKassen til 2 personer indeholder 5 aftensmåltider, der sikrer dig varierede måltider, der mætter godt og smager af overskud og kærlighed. Måltiderne er kaloriefattige og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kostråd. 

Sanne Venlov og Lone Kjær er kokkene bag SlankeKassen. Kassen bliver til i samarbejde med en professionel diætist, der hver uge næringsberegner* de enkelte retter og kommer med gode råd og tip til at øge dit vægttab.

* Næringsberegningen er vejledende. Vi tager forbehold for, at der nogle gange må ændres i en opskrift i sidste øjeblik. Den nye ingrediens vil da vælges af Sanne og Lone ud fra, hvad der passer bedst ind i måltidet.

SLANKEKASSEN ER GLUTENFRI

SlankeKassen er også for dig, der ikke tåler gluten. SlankeKassen indeholder måltider af gode råvarer, masser af grønt, kød og fisk, og så er den tilmed glutenfri*. Så uanset om du ikke tåler gluten, ønsker en hjælpende hånd til vægttabet eller bare har lyst til varierede og smagfulde måltider, så håber vi, du har lyst til at spise med.

* Nogle af de produkter som findes i kassen, kommer fra virksomheder, som også håndterer glutenholdige produkter. Derfor kan nogle produkter indeholde spor af gluten, eksempelvis polenta eller quinoa.

SLANKEKASSENS DOGMER

SlankeKassen overholder de officielle anbefalinger til en sund livsstil. Det betyder, at SlankeKassen vil præsentere dig for:

  • Godt med grønt 
  • Ris og kartofler i begrænsede, afmålte mængder 
  • 100-125 g magert kød eller fisk pr. person til de fleste måltider 
  • Tilpassede mængder af fedtstoffer/olie 
  • I gennemsnit 500 kalorier pr. person pr. måltid  
  • Altid 1 måltid med fisk, 3 med kød og 1 fleksibel dag, der enten kan være med fisk, kød eller en vegetardag
  • Ingen gluten

SYMPATISKE MÅLTIDER FOR 2

SlankeKassen er til 2 personer, men måske er det kun den ene, der for alvor skal tabe sig. Vi har derfor lagt vægt på, at alle retter er fulde af smag, og at det er genkendelige retter, man kan nyde sammen hele familien, uden der går klidkiks, selleristænger og endeløse afsavn i den.

Vi har lagt vægt på, at maden skal være en fornøjelse og noget, du skal kunne nyde – også selvom du gerne vil gå ned i vægt.

DU BESTEMMER RETNINGEN - SLANKEKASSEN HJÆLPER DIG DERHEN

SlankeKassen er en løftestang til at komme i gang med dit vægttab. Vi har gjort det nemt ved at sammensætte kaloriefattige menuer, og vi leverer alle råvarer til ugens fem aftensmåltider.

Tag SlankeKassen en uge, hvis du vil have kalorierne i kort snor, eller brug kassen over længere tid for at få styret dine middagsvaner i en mere kaloriefattig retning. Du er styrmand på dit eget vægttab, men et vægttab afhænger naturligvis af din statur, og hvor meget du har brug for at tabe dig. Det afhænger også af, hvad du ellers spiser i løbet af dagen, hvor meget du motionerer, og hvad du spiser de dage, du ikke får SlankeKassen.

Så brug din sunde fornuft, dyrk motion, drik vand og spis masser af dejlige grøntsager.

PAKKET MED IS

Ferskvarerne er pakket i en flamingokasse og knust is, så de holder sig friske, til du kommer hjem. Flamingo- og trækasse tager vi med retur, hvis du blot stiller dem frem og fjerner label fra flamingokassen.

Med SlankeKassen får du alt hvad du behøver til fem komplette aftenmåltider. Vi regner dog med, at du selv kan supplere med de mest basale kolonialvarer som salt, peber, sukker, olie, eddike, mel og diverse krydderier.

HOLDBARHED

Måltidskasserne indeholder mange råvarer, som hver især har forskellig holdbarhed. Fx har fisk naturligt en kort holdbarhed. Derfor er menuerne sammensat sådan, at fiskeretten typisk laves på den første dag. Bruger du ikke fisken første dag, anbefaler vi, at du fryser den ned og tager den op senere. Fisken er som oftest fersk.

Åbn altid måltidskassen samme dag, som du modtager den, og sortér varerne. Sørg for at opbevare ferskvarer og de fleste grønsager på køl af hensyn til råvarernes holdbarhed. Find gode råd og tip til opbevaring i vores grønsagsguide.

Idékassen